Vi har glædet os meget til at dele den gode nyhed, at vi per d.d. har opkøbt tracking virksomheden Aktiv Connect A/S
EcoMobility vil med købet udvide sine aktiviteter i Norden og dermed styrke virksomhedens position som førende leverandør på markedet. Aktiv Connect er i den forbindelse en stærk medspiller, da begge virksomheder kommer med en unik viden inden for GPS tracking, online kørebog, forsikringsgodkendt tracking og flådestyring til erhvervskunder. Som en del af det nye samarbejde vil EcoMobilitys GPS løsninger nu også blive solgt gennem Avant Denmark A/S og biludstyr.dk
Administrerende direktør for EcoMobility Bjarne Nielsen udtaler følgende om opkøbet: ”Det er med stor glæde, at vi kan byde vores nye kolleger velkommen til EcoMobility. Vi forventer, at købet af Aktiv Connect A/S vil styrke begge virksomheder og skabe betydelig værdi for vores kunder. Samtidig vil vi se, at fusionen vil medfølge synergieffekter i form af en mere automatiseret ekspedition af indkommende ordrer og i udviklingen af forbedrede distributionskanaler”.
På følgende link kan du læse den officielle pressemedelelse omkring opkøbet og hvilken indvirkning det vil have på vores fælles kunder i fremtiden: https://ecomobility.com/…/2022/01/Aktiv-Connect-DK.pdf