fbpx

Fugegruppen ApS

”Den online proces som vi har [med WebTrack] er brugervenlig og strukturerer uddelegeringen af forskellige opgaver på portalen. Det er med til at sikre effektivitet i vores daglige arbejde.”

Kenneth Ryberg, Fugegruppen ApS

 

Kenneth Ryberg startede i 2014  Fugegruppen ApS med kontor i Børkop uden for Vejle. Virksomheden beskæftiger mere end 100 medarbejdere i salg, administration og fugemontage.

Besøg fugegruppen.dk

Kenneth Ryberg Fugegruppen ApS

Denne sommer var vi på besøg hos Fugegruppen ApS i Børkop for at tale med en af vores gode kunder Kenneth Ryberg omkring hans oplevelse med vores systemer. Ryberg startede allerede i 1997 som håndværker, hvorefter han i 2012 blev selvstændig og efterfølgende i 2014 startede Fugegruppen ApS. I løbet af de næste 7 år voksede virksomheden til at have mere end 100 medarbejdere i salg, administration og fugemontage. Fugegruppen er nu den eneste landsdækkende fugemontør i Danmark og løser blandt andet opgaver inden for beton-, facade-, brand-, vind- og lydfuger samt indendørs fugning m.m.

Selv med næsten 2 årtiers erfaring i branchen har Ryberg dog ikke ladet stå til, men har hele tiden fulgt med tiden i forhold til at holde sig opdateret med de nyeste teknologier. Dette gælder både inden for fugemontage, men også GPS tracking af de vogne, der kører ud til kunderne. Her har EcoMobility i flere år haft et godt samarbejde med Fugegruppen. Vi har i årenes løb leveret hele 60 styks GPS enheder til deres biler med dertilhørende flådestyring gennem WebTrack systemet.

WebTrack synliggør dagsplanen

Kenneth Ryberg stiller op med kaffe og et smil, mens han sidder ved sin tablet for at vise, hvordan de har gjort brug af WebTrack i deres virksomhed. Han forklarer, at en af de største fordele Fugegruppen har haft ved GPS tracking fra EcoMobility, er muligheden for at spore stop- og starttidspunkter ved de opgaver, som montørerne bliver sendt ud på i løbet af en arbejdsdag.

”Gennem GPS tracking kan vores dagsplan synliggøres i forhold til, hvornår montørerne kommer og går fra en opgave,” forklarer Kenneth Ryberg. ”Samtidig har det været et nyttigt redskab, at kunne finde den nærmeste resurse, hvis et akut job opstår.”

Med WebTrack kan Fugegruppen således spore deres vogne, når montørerne er ude at arbejde på service aftaler hos en kunde. Dette sparer tid på kommunikationen mellem medarbejdere og kunder, da det hele er dokumenteret gennem WebTrack systemet. Samtidig kan det også være til stor gavn for medarbejderne indbyrdes, da de kan hjælpe hinanden i forskellige stadier af dagens opgaver. Ved at finde den nærmeste vogn kan man på den måde få en ledig kollega til at møde op på adressen for at hjælpe med at løse opgaven hurtigere og mere effektivt.

Kenneth Ryberg Fugegruppen ApS
Niels Carstens EcoMobility ApS og Kenneth Ryberg Fugegruppen ApS

Behov for en seriøs leverandør

Om valget af EcoMobility som leverandør, forklarer Kenneth Ryberg: ”Vi valgte EcoMobility som leverandør, da vi søgte en seriøs leverandør med en etableret profil. Det er vigtigt for os, at vi har et stabilt system, der skal kunne løse netop vores problemstillinger. Derudover sætter vi pris på, at der er styr på hosting ved eventuelle nedbrud og at der i EcoMobility findes forskellige organer inden for support, salg og teknik, der står parat til at hjælpe.”

En anden funktion som Fuge Gruppen benytter sig af er alarmsystemet i WebTrack. De har blandt andet alarmer til at minde om at overholde service intervaller rettidigt og derved spare på omkostningerne ved udskiftninger af vogne. Samtidig har de også opsat alarmer til overholdelse af hastighedsgrænser og god kørselsadfærd for at kunne køre mere grønt og mindske slid på vognene.

Afslutningsvis fortæller Kenneth Ryberg om samarbejdet med EcoMobility:

”Den online proces som vi har [med WebTrack] er brugervenlig og strukturerer uddelegeringen af forskellige opgaver på portalen. Det er med til at sikre effektivitet i vores daglige arbejde.”