”Vi bruger det hver dag i vores arbejde, da det er så brugervenligt og overskueligt med både kort og lister over vores vognes bevægelser.”
Nikolaj Nielsen, Alfred Nielsen A/S
Vognmandsfirmaet Alfred Nielsen A/S blev grundlagt i Smidstrup i 1946 af Alfred Nielsen selv og er nu i tre generationer blevet videreført af familien. Sidenhen er virksomheden vokset yderligere til at åbne et administrationskontor i Greve og råder i dag over næsten 45 lastbiler og 10 mindre vogne.

Vi er taget på besøg i Smidstrup hos Vognmand Alfred Nielsen A/S for at høre om deres fordele ved EcoMobilitys produkter. Vi kommer ind på et aflangt kontor, hvor hele familien sidder på rækker ved deres computere med bimlende mobiltelefoner og arbejder hårdt dag og nat for familievirksomheden. I år kan virksomheden allerede fejre 75 års jubilæum, hvor flere generationer gennem årene har bidraget til virksomhedens vækst.
Vognmandsfirmaet Alfred Nielsen blev grundlagt i 1946 af Alfred Nielsen selv og er nu i tre generationer blevet videreført af familien siden Alfred gik på pension som 79 årig. I 1990 overtog hans søn Ib Nielsen, der dengang rådede over 5 biler. Sidenhen er hans to sønner Ronny og Sonny også gået ind i virksomheden i 2003, hvor virksomheden er vokset yderligere til at åbne et administrationskontor i Greve og i dag råder over næsten 45 lastbiler og 10 mindre vogne.
Tacho Download gør arbejdsdagen mere overskuelig
Selvom arbejdet aldrig stopper hos Alfred Nielsen, fik vi dog sønnen Ronny Nielsen og sikkerhedsleder Steen Løvring Kristensen revet fra deres skriveborde for at tale lidt om, hvordan de bruger WebTrack i deres hverdag. Herunder talte vi specifik om deres behov for at spore og dokumentere kørslen af deres vogne, når de bevæger sig rundt i landet.
EcoMobility kom for år tilbage i kontakt med vognmændene hos Alfred Nielsen, hvor vi har installeret 47 GPS enheder i deres vogne. Ud over deres daglige oversigt over vogne gennem WebTrack systemet har de hos Alfred Nielsen gjort særlig brug af Tacho Download til automatisk aflæsning af fartskrivere.
Svigersønnen Nikolaj Nielsen viser med stor entusiasme systemet frem for os:
”Vi bruger det hver dag i vores arbejde, da det er så brugervenligt og overskueligt med både kort og lister over vores vognes bevægelser.”
Med Tacho Download har det været nemt for vognmændene hos Alfred Nielsen at trække historik på vognene og spore, hvor og hvornår chaufførerne har gjort holdt. Samtidig har det været en fordel for dem at kunne have overblik over vognene på kortet i WebTrack, hvor de har kunne spare unødvendige opkald til deres travle chauffører.


Familieforretning i alle ordets betydninger
Virksomhedens vækst synes da også kun at gå fremad. Selv med så mange år på bagen er familien stadig klar til at køre endnu 75 år i fremtiden. Alfred Nielsen A/S er i alle ordets betydninger en familieforretning, hvor forældre, søskende, ægtefæller og kærester er en del af arbejdet. Selv deres børn er klar til at gå ind i virksomheden, hvor de i så fald vil være den 4. generation til at videreføre familieforretningen.
Og som Ronny fortæller om sin 7-årige søn:
”Min søn er opkaldt efter min bedstefar og hedder også Alfred Nielsen. Det er et navn, der forpligter. Så jeg håber selvfølgelig på, at han vil føre vores arbejde videre en dag.”